Flere steder i landet kan se frem til sol og temperaturer på op mod 17 grader torsdag. Men glæden kan blive kortvarig, for fredag ventes regnen at ramme flere dele af landet.
Hvis du har planer om at nyde det gode efterårsvejr udendørs, er det med at komme afsted torsdag. Flere steder i landet er der nemlig udsigt til efterårssol, inden regnen igen melder sin ankomst.
Torsdag bliver vejret dog ikke helt ens over hele landet. I de østlige dele af landet er der gode chancer for sol, mens skyerne vil fylde mere i dele af Jylland.
Ifølge DMIs vagthavende meteorolog bliver der generelt mere sol, jo længere mod vest man bevæger sig.
Det skriver B.T.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Med temperaturer på 14 til 17 grader er der lagt op til en ganske mild efterårsdag.
I løbet af dagen ventes der ikke den store mængde regn, men det kan ændre sig senere på dagen. Sidst på eftermiddagen eller først på aftenen kan der nemlig komme regn i Jylland.
Fredag ser det noget vådere ud. Her ventes regnen at bevæge sig videre mod øst, så også Fyn og Sjælland kan få byger.
Vinden bliver let til frisk fra sydvest og vil især kunne mærkes langs kysterne.
