Dronning Margrethe har desværre været en ret fast gæst på Rigshospitalet over den seneste tid. Senest blev den tidligere regent indlagt for omkring en måned siden. Nu deler hendes søn kong Frederik nyt om hendes helbred.
Dronning Margrethes indlæggelseshistorik er desværre efterhånden ved at være noget lang.
Seneste tilføjelse skete den 6. september, hvor hun blev indlagt på Rigshospitalet efter et ildebefindende. Hun fik i forbindelse med indlæggelsen konstateret en blodansamling i hofteregionen og blev udskrevet fire dage senere.
Forinden indlæggelsen var det bare få måneder siden, at hun senest havde været indlagt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I maj i år måtte hun nemlig indlægges på Rigshospitalet med først hjertekramper og senere, en anden gang i maj, med en større blodansamling i hoften.
Selvom det er ved at være en måneds tid siden, at den tidligere regent blev udskrevet fra hospitalet, har man ikke hørt meget fra hende.
Nu kommer Kong Frederik dog med en smule nyt om sit mors helbred.
Det skriver B.T., der mødte kongen i forbindelse med hans deltagelse i åbningen af udstillingen om Slædepatruljen SIRIUS.
Om dronningen, der netop er vendt tilbage til sine officielle pligter efter indlæggelse og sygdom, deles der nu endelig opløftende nyt.
Da mediet spurgte kongen ind til, hvordan det går med hans mor kom svaret prompte:
‘Godt.’
Efterfølgende fortsatte han i rask tempo gennem udstillingen, lyder det.
B.T. har for nyligt bragt en historie, hvor kongehushistoriker Sebastian Olden-Jørgensen delte en nedslående vurdering om dronning Margrethes helbred.
“Det går kun en vej. Men med moderne lægevidenskab så kan man trække den sidste fase længe,” sagde han til mediet.


