Statsanklager med tørklæde skaber debat: ‘Det hører ikke hjemme i en retssal’

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En anklager fra Statsadvokaten i Viborg møder op i Vestre Landsret med muslimsk tørklæde. Nu vil Socialdemokratiet have undersøgt, om reglerne bør ændres.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Thomas Skriver Jensen, mener ikke, at religiøse symboler hører hjemme i danske retssale.

Det sker efter kritik af, at en kvindelig anklager fra Statsadvokaten i Viborg møder op i Vestre Landsret med muslimsk tørklæde.

Det skriver Ekstra Bladet.

‘Religiøse symboler hører ikke til i en retssal. Helt grundlæggende, så skal vi have ryddet ud i islamiske særhensyn rundt omkring i vores samfund. Og det gælder alle områder, så det er et stort stykke arbejde,’ siger han til mediet.

Anklageren er den afghanskfødte Zahra Sediqi, som ifølge egne oplysninger er den første anklager i Danmark, der bærer muslimsk tørklæde i en retssal.

Thomas Skriver Jensen undrer sig over, at anklagere må bære religiøs hovedbeklædning, når dommere og lægdommere siden 2009 har været omfattet af et forbud.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Så det undrer mig, at man ikke var opmærksom på det, da retsplejeloven blev ændret under VK-regeringen med DF som støtteparti. Det var DF, der krævede lovændringen, så det er mærkeligt, hvis man nu er sur over, at man har gjort det på den måde. Jeg kan ikke forstå, at man ikke krævede, at forbuddet mod tørklædet også omfattede anklagerne,’ siger han.

Han vil nu have undersøgt, hvordan reglerne kan ændres, og hvem der har mulighed for at træffe beslutningen.

‘Nu vil jeg bare først have undersøgt, hvad der er beslutningsgangen. Hvem har magten til at lave det om? Kan en dommer for eksempel allerede sige i dag, at han/hun ikke vil have tørklæder i retssalen? Men min egen og Socialdemokratiets holdning er, at tørklæde eller andre religiøse symboler ikke hører hjemme i en retssal.’

Domstolsstyrelsen er blevet bedt om at forholde sig til reglerne, men forventes først at svare torsdag.

Anklagemyndigheden oplyser samtidig, at der ikke findes interne retningslinjer, som forbyder medarbejdere at bære hijab på arbejdspladsen eller i forbindelse med retsarbejde.

Se også
Lille dreng analvoldtaget igen og igen og igen

Annonce
Annonce
Annonce