DF’er reagerer på nyt budget: “Noget er altså vigtigere”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

René Danielsson fra Dansk Folkeparti reagerer nu på det nye budget, og han har ikke meget tilovers for kritikerne.

Efter kommunalbestyrelsen på Bornholm vedtog sit nye budget, har debatten blandt andet handlet om besparelserne på bibliotekerne.

René Danielsson, der er medlem af kommunalbestyrelsen på Bornholm for Dansk Folkeparti, skriver på Facebook, at flere har spurgt, hvorfor man ikke bare kan droppe besparelserne.

“Noget er altså vigtigere end andet!

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.
Se også
Ministerie slår fast: Stor AI-ændring rammer tusindvis af elever i Danmark

En god håndfuld har spurgt om man ikke bare kunne droppe besparelserne på vores biblioteker. Besparelsen er på godt 750.000 samlet. Og hvorfor kan man ikke bare det?”

Ifølge Danielsson handler det blandt andet om, at pengene i så fald skal findes et andet sted.

“1. Pengene ville skulle findes et andet sted. Vi har forpligtet hinanden på at skabe en mere stabil fremtid. Også selvom der er grimme beslutninger undervejs.”

Han peger samtidig på en række andre spareforslag, som han personligt hellere ville have taget ud af budgettet.

“2. Der er over 10 spareforslag, som jeg meget hellere ville pille ud, hvis det endelig kom der til. Her er de første 10:

  1. Nedlæggelser af borgerrådgiveren (som vi aldrig fik)
  2. Besparelserne på vores erhvervsfremme.
  3. reducering af banegødning
  4. Besparelsen på snerydning
  5. Fyring af en sygeplejerske
  6. Hjælp til vores SOSU-elever.
  7. Besparelserne på implementering af ældrereformen og bedre bemanding på plejecentrene.
  8. Den øgede ventetid på psykologydelser.
  9. Lukningen af Vestergade i Allinge.
  10. Stigningen i forældrebetalingen på SFO’erne.”

Danielsson skriver desuden, at de øvrige forligspartier også kan have andre prioriteringer, når det kommer til de forskellige besparelser.

“3. De andre forligspartier har sikkert en masse andre forslag, som også gør ondt på dem, som de måske ville prioritere før en redning af bibliotekerne.”

Han mener samtidig, at flere af de øvrige forslag har sociale og økonomiske konsekvenser, som ikke nødvendigvis fylder lige så meget i den offentlige debat.

“Alle ovenstående forslag giver i øvrigt mere social og finansiel slagside. Men det er ikke de brugere, som dukker op til borgermøder, sviner politikerne til online, eller skriver en masse læserbreve.”

Om kritikken af de hårde prioriteringer skriver Danielsson, at han er klar til at tage imod reaktionerne, men at han ser bibliotekslukningerne som et mindre onde sammenlignet med andre beslutninger.

“Jeg tager gerne tæskene for de hårde prioriteringer vi skal træffe, men set i lyset af mange af de andre beslutninger, så er bibliotekslukninger bare et af de mindste onder. Specielt når man tænker på hvad der ellers er, eller kan skabes i de pågældende bysamfund.”

Danielsson retter også kritik mod dem, der efter hans opfattelse ikke vil anerkende, at andre ting kan være vigtigere end en biblioteksfilial.

“Og kan/vil man ikke se at noget kan være vigtigere end en filial af noget man måske engang kunne kalde et bibliotek, så synes jeg det er en forkælet holdning, som tidligere nævnt mest kommer til udtryk hos et relativt lille, højlydt og meget ressourcestærkt segment.”

Han skriver samtidig, at han håber, at kritikerne møder op til den planlagte demonstration torsdag.

“Men jeg håber da de dukker op til demoen på torsdag. Så håber jeg bare at man kan adskille dem fra Enhedslistens medlemmer, så man kan snakke med andet end bare partisoldater…”

Afslutningsvis afviser Danielsson, at det var Dansk Folkeparti, der bragte bibliotekslukningerne på banen, men understreger samtidig, at partiet står ved at bruge besparelsen til andre prioriteringer.

“I øvrigt var det ikke DF der smed bibliotekslukningerne på bordet, men det er klart at vi da slår til, så vi kan prioritere noget andet, som er vigtigere for os. Det står vi gerne ved”

Annonce
Annonce
Annonce