En kvinde er fanget i et glasbur et hemmeligt sted, mens millioner af kroner venter på den, der finder hende.
Det er ikke ligefrem, hvad man forventer at møde.
Og slet ikke noget, man ser hver dag.
Lige nu er en kvinde fanget i et bur ude i skoven, mens hun bliver overvåget af utallige mennesker på nettet.
Nu kommer firmaet bag med en klar afvisning, før man kan blive millionær på det.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det er den norske finansvirksomhed Horde, der har chokeret landet med denne begivenhed.
Lige nu kan man følge med på nettet, mens en kvinde er fanget i et glasbur. Firmaet livestreamer nemlig direkte på YouTube.
Sammen med hende i buret er 1.100.000 kroner, som kan vindes, hvis man kan finde hende. Lokationen er dog hemmelig.
Men det opsigtsvækkende mediestunt har fået flere til at undre sig og mistænke hele stuntet for at være AI-genereret.
Det afviser Horde nu over for det norske medie Dagbladet Børsen.
For det er rent faktisk en ægte kvinde i boksen. Og selv hun ved ikke, hvor hun er.
“Det er en rigtig person, ja. Hun blev samlet op midt om natten og kørt rundt i en bil med mørklagte ruder, inden hun blev taget med til boksen, så hun aner ikke, hvor hun er,” siger Alf Gunnar Andersen.
Ikke første gang
Tidligere har firmaet lavet flere “skattejagter”, hvor man kunne finde millioner liggende i norske skove.
Men det er altså helt nyt, at de har spærret en kvinde inde i et glasbur.
I denne omgang forsøger Horde at sætte fokus på mental sundhed.
1.116.897 norske kroner er på spil, og det er ikke tilfældigt. Ifølge Horde svarer beløbet til antallet af personer med rentebærende forbrugsgæld, hvilket kan have konsekvenser for den mentale sundhed.
Læs mere om reglerne for spillet her.
