Telenor, der er en af de største teleselskaber i Norden, er blevet ramt af en opsigtsvækkende og særdeles alvorlig og gruopvækkende sag.
Politiet er massivt til stede ved selskabets hovedkontor.
Der skal foretages en gennemgibende ransagning.
Det sker som følger af nogle markante og voldsomme anklager mod virksomhedens forretning, særligt et specifikt sted i verden.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Selskabet er nemlig blevet sigtet for mulig medvirken til en forbrydelse, der hører til blandt de mest alvorlige forbrydelser i international ret.
Det skriver det norske medie E24.
Samtidig er norske myndigheder rykket ud med en omfattende aktion mod selskabet.
Politiets sikkerhedstjeneste, PST, og Kripos gennemfører tirsdag en fælles ransagning af Telenors hovedkontor.
Ifølge Telenors egne tal, har selskabet over 1,8 millioner kunder i Danmark.
Mistanken går tilbage til Myanmar
Sigtelsen handler om Telenors tidligere aktiviteter i landet Myanmar.
Selskabet er sigtet i to separate efterforskninger. Den ene handler om mulig overtrædelse af sanktionslovgivningen, mens den anden handler om mulig medvirken til forbrydelse mod menneskeheden.
Ingen enkeltpersoner i Telenor er sigtet eller under efterforskning.
Militærjuntaen tog magten
Baggrunden er det militærkup, der fandt sted i Myanmar 1. februar 2021.
Militæret fjernede den civile regering, arresterede landets leder Aung San Suu Kyi og slog hårdt ned på omfattende protester. Efterfølgende udviklede situationen sig til væbnet konflikt mellem militærjuntaen og forskellige modstandsgrupper.
For Telenor blev situationen ifølge selskabet ekstremt vanskelig.
“Militærkuppet var en tragedie for folket i Myanmar, hvor vi oplevede at blive sat i en umulig situation uden nogen gode alternativer,” skriver informationschef David Fidjeland i en pressemeddelelse.
Kunder blev overvåget
Ifølge Kripos og PST handler en central del af mistanken om, at Telenors daværende datterselskab gentagne gange udleverede historiske trafikdata om kunder til militærregimet.
Det skete samtidig med, at regimet stod bag omfattende overgreb mod dele af civilbefolkningen.
Telenor har tidligere forklaret, at medarbejderne risikerede fængsling, tortur eller dødsstraf, hvis militærmyndighedernes krav ikke blev efterkommet.
Selskabet valgte efterfølgende at sælge sin virksomhed i Myanmar efter at have nedskrevet investeringen med 6,5 milliarder norske kroner.
Nu slår myndighederne til
Efterforskningen har nu taget et markant skridt.
PST og Kripos har fået tilladelse fra Oslo tingrett til at gennemføre en fælles ransagning af Telenors hovedkontor på Fornebu i Oslo.
Samtidig undersøger PST ifølge politiet et muligt brud på sanktionslovgivningen i forbindelse med salget af Telenors Myanmar-forretning.
Mistanken går blandt andet på, at salget omfattede sanktionsbelagt overvågningsudstyr uden den nødvendige tilladelse fra det norske udenrigsministerium.
Telenor: Vil samarbejde
Telenor oplyser, at efterforskningen er en fortsættelse af den tætte dialog, selskabet gennem længere tid har haft med de norske myndigheder.
Virksomheden siger samtidig, at den vil gøre sit yderste for at bidrage til, at sagen bliver belyst.
Sagen har også fået økonomiske konsekvenser.
Efter nyheden faldt Telenor-aktien 1,84 procent efter tidligere at have ligget en smule i plus.
Politisk sag vokser
Samtidig er Telenors Myanmar-aktiviteter allerede genstand for politisk granskning i Norge.
Stortingets kontrol- og konstitutionskomité åbnede sidste år en kontrolsag om selskabets aktiviteter i Myanmar i forbindelse med militærkuppet.
Den norske regering har tidligere redegjort for, hvordan den håndterede ejerdialogen med Telenor under den dramatiske udvikling.
Nu er sagen imidlertid rykket til et helt andet niveau.
Telenor er sigtet. Myndighederne ransager hovedkontoret. Og mistanken om mulig medvirken til forbrydelse mod menneskeheden bliver nu efterforsket af de norske myndigheder.
