Mindst fem personer er døde, og 42 meldes reddet efter brand på færge nær filippinske Palawan, siger kystvagt.
87 personer er savnet efter en brand på en færge i Filippinerne.
Branden har også kostet mindst fem personer livet.
Det siger landets kystvagt til en lokal radiostation torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.
Færgen befandt sig nær et turistområde i provinsen Palawan, da branden brød ud, lyder det.
(Artiklen fortsætter under billedet)

– Baseret på de oplysninger, vi har lige nu, har vi stadig 87 personer, som der ikke er gjort rede for, siger kystvagtkaptajn Noemi Cayabyab.
42 personer meldes reddet i forbindelse med branden. Færgens passagerliste omfattede i alt 134 passagerer og besætningsmedlemmer.
Kystvagtkaptajnen tilføjer, at arbejdet med at slukke branden stadig er i gang.
AFP har tidligere beskrevet videoer, hvor færgen ses fuldstændigt omsluttet af flammer.
Data fra skibsovervågningstjenesten MarineTraffic viser, at færgen var sejlet fra hovedstaden Manila.
RITZAU
