Melding om fastklemte i lastbilhændelse: Træstammer er væltet ud

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Flere udrykningskøretøjer er tirsdag aften til stede på en vej, efter en lastbil er væltet i grøften. Det store køretøjs last ligger væltet ud over det hele på stedet.

Det ser tidligt tirsdag aften meget voldsomt ud på en vej, hvor det er gået helt galt for en stor lastbil.

Fra stedet lød der klokken 17.20 en melding om fastklemte i forbindelse med færdselsuheldet.

Billeder fra stedet viser udrykningskøretøjer, der spærrer for vejen, hvor det er gået galt. I grøften ligger lastbilen på siden, mens lasten bestående af store træstammer er væltet ud af anhængeren.

Både politi- og beredskabsfolk ses arbejde på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Se også
LIGE NU: Alvorlige scener midt på cykelsti – pårørende er ikke underrettet
Se også
Lastbil pløjer græsstykke op i vanvidsulykke

Lastbilen har tilsyneladende revet et større græsområde med sig op i forbindelse med uheldet, der er sket, hvor Vongevej og Grejsdalsvej mødes ved Fløjstrup, der ligger nord for Vejle.

Bag udrykningskøretøjerne, der spærrer vejen, holder flere køretøjer og venter på, at vejen igen bliver farbar.

Presse-fotos.dk arbejder på at indhente en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at få fat i politikredsen.

De konkrete omstændigheder for hændelsen – som, hvor længe der vil være afspærret og eventuel personskade – vides derfor endnu ikke.

Opdatering:

Ifølge Vejle Amts Folkeblad, der har været i kontakt med indsatsleder fra Vejle Brandævsen, Kristian Müller, slap lastbilchaufføren heldigt fra hændelsen.

Han kunne selv kravle ud af førerhuset, skriver mediet.

Annonce
Annonce
Annonce