Efter en droneepisode ved en tysk lufthavn retter Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, nu en voldsom anklage mod Tyskland og taler om begyndelsen på en reel krig.
Spændingerne mellem Rusland og Tyskland er taget til.
Dette skyldes en droneepisode ved Leipzig/Halle Lufthavn den 4. august.
Her blev en drone med sprængstof fundet i nærheden af ukrainske fragtfly. Dronen blev uskadeliggjort, inden den nåede at forårsage skade.
Efter flere ugers undersøgelser meddelte den tyske regering 1. september, at man vurderer, at Rusland stod bag.
Det har fået Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, til at reagere.
Det skriver TV2.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Lavrov afviser de tyske beskyldninger og mener, at den tyske reaktion er en alvorlig eskalering.
Ifølge Reuters kalder han Vestens anklager om russisk involvering for begyndelsen på en reel krig.
Også den tyske kansler Friedrich Merz bliver kritiseret af Lavrov.
Den russiske udenrigsminister mener, at Merz reelt er i færd med at erklære krig mod Rusland.
Han henviser blandt andet til Merz’ ambition om at gøre Tyskland til Europas førende militærmagt.
Ifølge de tyske myndigheder pegede blandt andet dronens opbygning, sprængstof og tændingsmekanisme i retning af tidligere russiske hybride operationer.
Tyskland har siden iværksat en række tiltag mod Rusland. Blandt andet skal det russiske generalkonsulat i Bonn og et russisk kulturcenter i Berlin lukke.
Tyskland ønsker samtidig yderligere sanktioner mod russiske personer.
Rusland afviser anklagerne.
Fra Moskva lyder det, at beskyldningerne er grundløse. Samtidig beskylder Rusland Berlin for at have plantet beviser for at kunne placere ansvaret hos Rusland.
Der er dog ikke tale om, at Tyskland formelt har erklæret krig mod Rusland.
Det er Lavrovs egen beskrivelse af situationen, der nu har skruet op for krigsretorikken mellem Moskva og Berlin.
