Statsrevisorerne er mandag kommet med en alvorlig kritik af Miljøstyrelsen, da kontrollen af virksomheders pesticidbrug ikke har været god nok. Nu reagerer minister.
Landbruget har den seneste tid været et omtalt emne, efter at Folketinget i sidste uge stemte gødskningsloven, der er en del af den grønne trepart, igennem.
Men udledningen af kvælstof er ikke det eneste, som har været omtalt, når det kommer til landbrug.
Politikerne har nemlig i flere år også sat ind mod forskellige former for pesticider, der bliver brugt til at bekæmpe blandt andet ukrudt og skadedyr på de danske marker.
Men selv om flere pesticider er blevet ulovlige, så har kontrollen ikke været god nok, lyder det fra Statsrevisorerne i kras kritik af Miljøstyrelsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Statsrevisorerne har Miljøstyrelsen blandt andet ignoreret, når virksomheder har brudt loven.
Det fortæller Mette Abildgaard (K) på et pressemøde.
Og netop Statsrevisorernes store kritik af Miljøstyrelsen for nu miljøminister, Marie Gjerding Reumert (SF) til at reagere.
Miljøstyrelsens egne opgørelser over overtrædelser af pesticidreglerne har nemlig de seneste år vist høje overtrædelsesprocenter på cirka 40 procent.
Derfor skal der i kølvandet på Statsrevisorernes kritik laves en ny ambitiøs strategi, for at sikre at landbruget retter ind over for pesticid-reglerne.
“Jeg tager kritikken meget alvorligt. Når kontrollen svigter, er der en risiko for, at ulovlig eller forkert brug af pesticider ikke bliver opdaget, og at det får konsekvenser for miljø og menneskers sundhed,” lyder det fra ministeren.
“Derfor skal den næste pesticidstrategi være ambitiøs og følge op på Statsrevisorernes kritik. Det er helt centralt, at myndighedernes kontrol er et effektivt værn mod brugen af ulovlige pesticider, at godkendte midler anvendes efter reglerne, og at brugen bliver indberettet korrekt.
Den nuværende strategi udløber i år. Sprøjtemiddelstrategien løber fra 2022 til 2026 og er en aftalt handleplan. Den havde blandt at til formål at mindske pesticiders belastning af sundhed, natur og miljø, og at leve op til EU’s rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider.
Miljøministeren vil indkalde Folketingets partier til at forholde om en ny pesticidstrategi, der skal erstatte netop den føromtalt Sprøjtemiddelstrategi, lyder det i pressemeddelelsen.
