Venstre har den seneste tid været et splittet parti, efter at flere nægtede at stemme for regulering af landbruget. Nu ser fremtiden mørk ud for det historiske blå parti.
Flere Venstre-folk må denne mandag se langt efter storhedsdagene i partiet.
Man skal efterhånden også 14 år tilbage, siden Venstre bragede op i meningsmålinger og ramte hele 35,8 procent af stemmerne.
Mandag ser det dog anerledes ud hos det historisk store blå parti. Det viser en Voxmeter-måling for Ritzau.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det blev nemlig til Venstres værste valgresultatet ved valget i år, da partiet opnåede 10,1 procent af stemmerne.
Siden da er det blevet en tur i oppositionen, og i de seneste uger har man således ikke formået at holde sammen på den 18-mands store folketingsgruppe.
Fem ud af de 18 mandater valgte nemlig torsdag at trodse partilinjen og stemme mod den såkaldte gødskningslov. En lov, der var en del af aftalen om den grønne trepart, som netop Venstre var med til at lave under den daværende SVM-regering.
Og den splittede folketingsgruppe har skabt dalende tillid blandt danskerne.
Den laveste opbakning i en Voxmeter-måling i 25 år er nemlig netop tikket ind for det blå parti.
7,1 procent af vælgerne står Venstre til at få i den opsigtsvækkende måling.
Det betyder, at partiet er gået hele 3,2 procent tilbage, siden meningsmålingerne for en måned siden.
Samtidig har flere partier nu overhalet Venstre indenom. Det gælder blandt andre Enhedslisten og Radikale Venstre, der får en opbakning på 7,5 procent.
I blå blok må Venstre ved denne måling, trods Troels Lund Poulsen nylige forsøg på at blive statsminister, se sig selv som en lillebror blandt de blå partier.
Dansk Folkeparti topper således blå blok med 12,3 procent af opbakningen, mens Liberal Alliance har opbakning på 10,2 procent, og Konservative ligger på 9 procent.
Venstre har historisk set været et parti, der blev opfattet som at være landbrugets stemme. Men efter at Inger Støjberg meldte sig ud og stiftede Danmarksdemokraterne, har sidstnævnte også talt landbrugets sag.
Men selv om man måske kunne tro, at Venstre opgør med landbruget ville få vælgerne til at rykke sig mod Inger Støjberg, så er det bemærkelsesværdigt, at Danmarksdemokraterne stiger med 0,4 procentpoint, trods en Venstre nedgang på 1,6 procentpoint.
I målingen står rød blok desuden i en næsten favorabel position med 49,6 procent af stemmerne og nærmer sig altså en tilslutning, der ved et valg ville kunne danne en ren rød regering. Blå blok er således på 44,8 procent, mens Lars Løkke og Moderaterne i midten får 5,4 procent af stemmerne.
