Tivoli hæver prisen på det populære Wildcard. Fra november skal gæsterne betale 50 kroner mere om året for adgang til både haven og alle forlystelserne.
Det bliver dyrere at få den fulde Tivoli-oplevelse.
Forlystelsesparken midt i København har nemlig besluttet at hæve prisen på det populære Wildcard.
Og prisstigningen træder allerede i kraft om få måneder.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver B.T.
Fra 1. november stiger prisen fra 1149 kroner til 1199 kroner om året.
Det svarer til en prisstigning på 50 kroner.
Kunderne har fået besked
Tivolis Wildcard giver adgang til forlystelsesparken samt turpas til alle forlystelserne.
Det betyder, at faste gæster kan besøge Tivoli og prøve forlystelserne uden at skulle købe et nyt turpas ved hvert besøg.
Men fra november bliver den løsning altså dyrere.
Kunderne har onsdag modtaget besked om prisændringen.
Ifølge Tivoli skyldes den stigende pris blandt andet de generelle prisstigninger og højere omkostninger.
“Der er tale om mindre varslede prisjusteringer, og som afspejler de generelle prisstigninger og stigende omkostninger, vi oplever på linje med resten af samfundet,” siger Tivolis pressechef, Torben Plank, til B.T.
Kommer efter stor nyhed
Prisændringen kommer kort efter, at Tivoli har åbnet sit nye japansk-inspirerede temaområde Hikari.
Det nye område er blevet udvidet med to forlystelser, Hotel Hikari og Tyfonens Øje.
Derudover rummer området blandt andet madboder og butikker med japanske specialiteter.
Men samtidig har Tivoli også haft økonomiske udfordringer.
Underskuddet vokser
For blot få uger siden kom Tivolis halvårsregnskab for årets første seks måneder frem.
Her viste regnskabet et underskud før skat på hele 101 millioner kroner.
Det er knap 25 millioner kroner mere end underskuddet i samme periode sidste år.
Tivoli har dermed både investeret i nye oplevelser og forlystelser, mens selskabets økonomi samtidig viser et større underskud.
Og nu skal de faste gæster altså betale lidt mere.
Fra 1. november koster Tivolis Wildcard 1199 kroner om året.
