Ungeråd får syv nye medlemmer: Skal rådgive Samira Nawa

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Rådet skal rådgive ministeren og komme med anbefalinger til Danmarks klima- og energipolitik.

Samira Nawa (RV) har i foråret landet sin første ministerpost, da hun blev udnævnt til at være klima-, energi- og forsyningsminister i Mette Frederiksens (S) nye firkløverregering.

Siden da har hun taget orlov fra sin plads i Folketinget for at varetage sin opgave som minister.

Og nu får hun en forstærket rådgivning bag sig, efter at Ungeklimarådet har valgt syn nye medlemmer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

De syv nye medlemmer af rådet skal nemlig bidrage med nye perspektiver på klimadagsordenen og rådgive ministeren om den grønne omstilling.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

“Ungeklimarådet bidrager med nye perspektiver, engagement og den utålmodighed, som klimakampen har brug for. Jeg glæder mig til at blive udfordret af de nye medlemmer og til at høre deres bud på, hvordan vi kan gøre det bedre,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.

“De unge kommer til at leve med konsekvenserne af de beslutninger, vi træffer i dag – og derfor skal deres stemmer høres.”

Det er også til glæde for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), at Ungeklimarådet nu kan bistå ministeren med supplerende viden. De er nemlig enig med ministeren om, at de beslutninger, der bliver truffet på Christiansborg i dag, har enorm betydning for de nye generationer.

“Derfor skal vi unge også have en stærk stemme, når løsningerne blive udviklet. Ungeklimarådet er med til at bringe unges erfaringer, ideer og perspektiver ind i klimapolitikken. I DUF er vi glade for at bidrage til et råd, der repræsenterer ungdommen bredt. Jeg glæder mig til at følge rådets arbejde,” siger forperson for DUF, Anneline Larsen.

Fire af medlemmerne i det nye Ungeklimaråd er udpeget af de øvrige medlemmer i råddet på baggrund af en åben ansøgningsrunde. De tre øvrige er udpeget af DUF blandt kandidater indstillet af danske ungdomsorganisationer, lyder det.

Se også
Skatteborgerne har betalt for Al Jazeera på Kærshovedgård: Skal slutte snarest muligt

Annonce
Annonce
Annonce