Aktivisten Oskar Kluge, der blev skubbet af en garder og skabte drama nytårsaftensdag skal snart for retten. Nu har et medie fået aktindsigt i alle tiltaltepunkterne mod ham.
Han skabte røre og debat i Danmark, da han valgte at stille sig frem ved Amalienborg Slotsplads nytårsaftensdag og demonstrere.
Efterfølgende valgte en garder at skubbe ham omkuld, og den handling debat rundt om i Danmark.
Når vi træder ind i september skal aktivisten Oskar Kluge så for en dommer ved Københavns Byret, og der er langt mere end én ting på listen af tiltaler.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det kan Se & Hør fortælle, der har fået aktindsigt i anklageskriftet, der lyder på hele 48 tiltaltepunkter mod aktivisten.
Dog er der ikke tale om 48 enkeltstående sager, da han i flere af sagerne er tiltalt for flere forhold i ved samme episode.
Ifølge anklageskriftet skulle han sammen med to ukendte medgerningspersoner have aftalt eller været fælles om at springe ind foran Livgarden, mens de tog opstilling med bannere.
Episoden udviklede sig, da gruppen blev bortvist fra stedet.
Den tiltalte skulle dog have nægtet at forlade området og i stedet være blevet stående med sit banner.
Samtidig skulle han have kastet med konfetti, fremgår det af anklagemyndighedens beskrivelse af hændelsen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det hele fandt sted omkring klokken 18.30, som var kort efter kong Frederik havde holdt sin nytårstale.
På det tidspunkt var Livgarden traditionen tro i centrum på DR’s frekvens, hvor seerne fulgte den højtidelige nytårstradition.
En af mange
Ud over sagen ved Amalienborg Slotsplads, så har Oskar Kluge også haft travlt med overtrædelser af loven.
I perioden 3. december 2023 og frem til årsskiftet til 2026 har han nemlig været særlig aktiv.
Ifølge politiet skabte han også den 29. august 2024 forstyrrelse ved DR’s sending af statsministerens præsentation af ministerrokaden.
Lige ledes har han også, ifølge politiet, været til stede ved Industriens Hus et halvt år tidligere, hvor han sammen med en gruppe blokerede indgang og parkeringskælder og blokerede for flere personer og biler.
Oskar Kluge er også tiltalt flere gange for at unødigt ophold på kørebanen, hvor han er tiltalt for både overtrædelse af færdselsloven og ordensbekendtgørelsen.
Se & Hør bider også mærke i et af tiltalepunkterne, som springer en anelse ud.
Det drejer sig om en episode, hvor han, sammen med en anden, sprøjtede orange maling på Københavns Kommunes juletræet, der stod på Rådhuspladsen den 3. december 2023.
Oskar Kluge udtaler i et skriftligt svar til mediet, at han står ved sine handlinger og at han vil fortsætte med at kæmpe.
