Kæmpe nedtur for Trump: Kan få store konsekvenser

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der kommer nu en vild sag frem om USA’s præsident, der bliver anklaget for voldsomme ting.

USA’s præsident, Donald Trump, er ikke bleg for at gøre sig uvenner med personer, han ikke bryder sig om.

Det har han blandt andet bekendt gjort med størstedelen af Europa, efter at han truede med militære aktioner i Grønland.

Men nu bliver han sandsynligvis nødt til at rette fokus mod hjemlandet igen, hvor han står over for en opsigtsvækkende sag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Donald Trump er onsdag blevet sagsøgt af to medievirksomheder, der vil stoppe en ny tjeneste, som sælger tidlig adgang til hans opslag på Truth Social mod betaling.

Det viser et søgsmål, som virksomhederne Intercept og Freedom of the Press Foundation har indgivet ved en føderal domstol i New York.

Søgsmålet er rettet mod Truth API, som er en tjeneste, der er udbudt af Trump Media & Technology Group.

Truth API opkræver op mod 100.000 dollar om måneden for tidlig adgang til 10 fremtrædende Truth Social-konti, heriblandt Trumps egen.

Også vicepræsident J.D. Vance, sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr., FBI-direktør Kash Patel samt Det Hvide Hus’ officielle konto indgår i tjenesten.

Trump lancerede Truth Social i 2022, blandt andet efter at han var blevet udelukket fra det tidligere Twitter.

Præsidenten har længe brugt Truth Social til at offentliggøre nyheder. Det gælder blandt andet om toldsatser og konflikter i Mellemøsten. Den type nyheder kan flytte priserne på blandt andet aktier og olie.

Sagsøgerne kalder Truth API-tjenesten for “dybt korrupt”, fordi præsidenten står til at opnå en direkte økonomisk gevinst, når abonnenter tilmelder sig.

De anfører videre, at tjenesten krænker den amerikanske forfatning, fordi alle borgere har ret til lige adgang til Trumps udmeldinger.

De mener desuden, at der ikke findes nogen legitim offentlig interesse i at sælge præsidentens opslag til private abonnenter og lade ham tjene penge på salget.

Sagsøgerne skriver, at mange af Trumps mellem 9000 og 11.000 opslag på Truth Social i løbet af hans anden præsidentperiode aldrig er blevet fulgt op af officielle udtalelser fra Det Hvide Hus.

En talsperson for Trump Media udtaler, at “utallige” platforme og medier, herunder mange med betalte abonnementstjenester, i forvejen videreformidler information fra den republikanske præsident.

– Nu forsøger venstreorienterede aktivister på ulovlig vis at misbruge domstolene som et våben til at censurere ham, siger talspersonen.

RITZAU/Reuters

Se også
Vigtige meldinger til ALLE børnefamilier: Her skal dit barn ikke gå alene

Annonce
Annonce
Annonce