Tragedie på dansk strand: Mand fundet død i vandet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En livløs mand drev søndag eftermiddag i land ved stranden. Han kunne trods forsøg ikke genoplives.

En stor tragedie er sket søndag.

Her har politiet været til stede ved en formodet drukneulykke.

Det oplyser vagtchefen Rikke Rosenborg til Ritzau mandag morgen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det er en 66-årig mand, der på tragisk vis er afgået ved døden, efter at han blev fundet i havet ved en strand på Rømø.

Politiet fik søndag eftermiddag klokken 14.25 en anmeldelse fra en badegæst om, at en livløs mand var drevet i land ved stranden.

Manden blev uden held forsøgt genoplivet.

– Man kan ikke lige umiddelbart finde ud af, hvor han hører til. Der er mange biler og badegæster dernede.

– Da det bliver aften, og folk fordufter, holder der en bil tilbage, og så finder man ud af, at der er tale om en mand fra lokalområdet, siger vagtchefen.

Politiet mener ikke, at manden havde ligget livløs i vandet længe, før han drev i land ved stranden.

Der er på nuværende tidspunkt ingen mistanke om, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.

De pårørende er underrettet.

RITZAU

Se også
Brandvæsnet rykker ud to gange på Djursland

Annonce
Annonce
Annonce