Influencer afslørede pædofilianklager mod sin mand: Politiet mistænker nu drab og selvmord

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En mor til to og populær influencer er blevet dræbt i sit eget hjem, kort tid efter at hun offentligt anklagede sin kommende eksmand for overgreb mod et barn. Politiet efterforsker sagen som et muligt drab efterfulgt af selvmord.

Der er tale om en særdeles tragisk sag.

Den formodede gerningsmand var på flugt fra politiet i længere tid.

Men før myndighederne kunne nå at fange manden, der også er ofrets ægtemand, nåede han at gøre det utænkelige.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den myrdede influencer. Foto: Sara Gilson/Instagram.
Se også
Kendt massemorder dræber sig selv i fængslet

En tragisk sag fra USA har sendt chokbølger gennem sociale medier.

Det skriver det amerikanske medie NBC.

Den 43-årige influencer Sara Gilson blev torsdag aften fundet skudt og dræbt i sit hjem i Collinsville i delstaten Oklahoma. Kort derfra fandt politiet også hendes fraseparerede mand, Jeremiah “Shawn” Duffey, død af et skudsår.

Mord og selvmord

Politiets foreløbige efterforskning peger på, at sagen er et drab efterfulgt af selvmord.

Det dramatiske dødsfald kommer blot få dage efter, at Sara Gilson på TikTok – hvor hun havde mere end 30.000 følgere – offentligt anklagede sin kommende eksmand for at være pædofil.

I opslaget skrev hun blandt andet:

“Jeg forbereder mig på den dag, hvor Netflix udgiver en dokumentar om min snart eksmand, som jeg lige har fundet ud af er pædofil.”

Videoen var en del af en populær TikTok-trend, men budskabet bag var alvorligt. Hun tilføjede også, at hun ønskede, hun lavede sjov – men det gjorde hun ikke.

Baggrunden var, at politiet allerede måneden forinden havde orienteret hende om, at hendes mand var blevet anmeldt for angiveligt at have forgrebet sig på en mindreårig pige.

Ifølge politiet var den dengang 43-årige mand træner for pigens basketballhold, da han angiveligt udsatte hende for upassende berøringer under et arrangement på en skole.

En anden træner greb ifølge myndighederne straks ind og alarmerede pigens forælder.

Fik et polititilhold

Efterforskningen pegede desuden på, at lignende adfærd angiveligt skulle være foregået gennem længere tid og i flere amerikanske delstater.

Kort efter fik Sara Gilson bevilget et akut tilhold, der forbød Jeremiah Duffey at komme inden for omkring 90 meter af hende og hendes bolig.

Men torsdag aften udviklede sagen sig tragisk.

Alarmcentralen modtog et 911-opkald fra hjemmet, hvor alarmoperatøren kunne høre en kvinde skrige, efterfulgt af noget, der lød som et skud. Da operatørerne forsøgte at ringe tilbage, var der intet svar.

Kort efter ringede en dreng fra naboens hus og fortalte, at hans stedfar havde skudt hans mor.

Da betjentene ankom, fandt de både Sara Gilson og Jeremiah Duffey døde med skudsår i hovedet.

Parrets søn blev taget i myndighedernes varetægt, men er siden blevet overdraget til et familiemedlem. Sara Gilson efterlader sig både en søn og en datter.

En indsamling til børnene beskriver hende som en hengiven mor.

“Sara var en fantastisk mor. Hendes børn var omdrejningspunktet i hendes liv, og alt, hvad hun gjorde, gjorde hun for dem.”

Politiet understreger, at efterforskningen fortsætter, men de foreløbige oplysninger peger på, at der er tale om et drab efterfulgt af selvmord.

Annonce
Annonce
Annonce