En kendt massemorder har ifølge myndighederne netop taget sit eget liv i fængslet. Pårørende til de hans ofre samt hans egen pårørende er blevet underrettet
Ifølge rapporten er den 45-årige massemorder tirsdag morgen klokken 06.05 under et morgentjek i fængslet blevet fundet død i sin isolationscelle.
‘Fangen havde allerede ingen kropstemperatur på det tidspunkt,’ står der ifølge medier i rapporten.
Lægepersonale blev efterfølgende tilkaldt til cellen og erklærede massemorderen for død klokken 06.29 tirsdag morgen.
Han døde ifølge de indledende undersøgelser som følge af kvælning, lyder det.
Der er allerede iværksat undersøgelser af det umiddelbare selvmord, oplyser politiet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er den 45-årige, tyrkiske, massemorder Fathi G, der den 29. juni 2026 koldblodigt slog seks tyskere ihjel i byen Stade, der ligger tæt på den dansk-tyske grænse.
Det var under et møde om forældremyndighed på et krisecenter, hvor Fathi Gs kone boede med deres tre måneder gamle datter, at den 45-årige mand pludselig ankom og skød seks offentligt ansatte.
Tre fra krisecentret og tre fra Hannover Kommunes socialforvaltning mistede livet til mødet efter at være blevet skudt på klods hold. Der var tale om fire kvinder og to mænd.
Fathi Gs kone og den lille datter blev ikke såret.
Efterfølgende flygtede Fathi G fra stedet i en bil og blev 20 minutter senere anholdt.
Fathi G nåede ikke at komme for retten, da han altså natten til tirsdag har begået selvmord i sin isolationscelle.
Justitsministerietiet i den tyske delstat Niedersachsen, hvor Fatih G sad varetægtsfængslet har ifølge mediet Bild bekræftet, at der er tale om et selvmord.
‘Ifølge den nuværende viden er dette et selvmord. Der er i øjeblikket ingen indikation af noget kriminelt,’ oplyser delstaten ifølge Bild.
De pårørende er blevet underrettet om selvmordet, ligesom de pårørende til ofrene er blevet underrettet.
Mødet om forældremyndigheden blev afholdt, fordi Fatih G ifølge de tyske myndigheder havde rusket den lille datter til en hjerneblødning.
Bild skriver, at de første skud blev affyret den 29. juni klokken 12.10. Beboerne på krisecentret havde først hørt et par brag og skrig og ‘derefter tilsyneladende et helt magasin, der blev tømt. Indtil der ingen skrig var længere.’
Fire personer døde på stedet, en femte døde på trods af genoplivningsforsøg, mens en sjette døde efter kort tid på hospitalet.

