Endnu en varm og solrig dag venter torsdag, og i den nordlige del af landet kan temperaturen ramme over 30 grader.
Sommervejret fortsætter torsdag, hvor store dele af landet kan se frem til endnu en dag med masser af sol og varme.
Torsdag byder på vejr, der minder meget om onsdag, da et stabilt højtryk fortsat ligger over Danmark og holder regn og blæst på afstand.
Det bliver varmest i den nordlige del af Jylland, hvor temperaturen lokalt kan nå op omkring 30 grader. Her gælder der fortsat et varsel om hedebølge.
‘Vi har stadigvæk et godt og varmt sommervejr – og igen vil der torsdag være klart vejr langt de fleste steder, og det betyder en solrig dag,’ siger Rasmus Stoltze Hansen, der er vagthavende meteorolog ved DMI, til B.T.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I resten af landet kommer temperaturerne de fleste steder til at ligge mellem 23 og 28 grader, mens mange kan se frem til omkring 25 grader.
‘Det bliver ganske sommerligt i resten af landet med 25 grader mange steder. En klassisk sommerdag,’ siger meterologen til mediet.
Ved kysterne bliver det lidt køligere, mens Sønderjylland og øerne i perioder kan få enkelte skyer. Skyerne ventes dog ikke at give regn, og vejret holder sig tørt dagen igennem.
Alt peger derfor på, at sommervejret fortsætter uændret endnu en dag med masser af sol og høje temperaturer.
