Det er USA, der har kontrol over strædet, har den amerikanske præsident Donald Trump udtalt.
Krigen er startet igen i Iran.
Og det betyder, at kampen om fri passage gennem det strategisk vigtige Hormuzstræde også er i fuld gang igen.
Nu er der kommet uhyggelige billeder fra et fragtskib, der er ved at synke i det nu meget omtalte stræde.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er et tyrkisk ejet fragtskib, der er delvist sunket i strædet.
Oplysningen er ikke bekræftet af andre kilder, men det internationale medie Al Jazeera oplyser, at skibet kolliderede med et andet fartøj.
Alle 23 besætningsmedlemmer meldes at være reddet.
Se videoen herunder, der stammer fra den iransk-drevne X-profil The Hormuz Letter.
Det har de seneste dage igen været uklart, hvorvidt Hormuzstrædet er åbent for skibstraffik.
Den amerikanske præsident Donald Trump har ad flere omgange erklæret, at strædet er åbent, og at USA beskytter fragtskibe, så de kan sejle gennem strædet. Den iranske modpart har dog også gentagne gange erklæret strædet for lukket.
Open source-oplysninger viser imidlertid, at der ikke er meget trafik i strædet, og at en del fragtskibe lige nu ligger på begge sider af strædet.
Om de afventer at krydse, er dog uklart.
