Poplegende gået bort: Blev blot 63 år

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Medstifter af bandet Johnny Hates Jazz Calvin Hayes er faldet om og er blevet fundet død i sit hjem i USA.

Den britiske musiker Calvin Hayes er død i en alder af 63 år.

Det fortæller musikerens hustru, Kathy, ifølge det engelske medie Metro.

Calvin Hayes faldt ifølge mediet om i sit hjem i Washington D.C. i USA, hvor han senere blev fundet død.

Illustrationsfoto: Musikikonet kommer til Danmark.
Illustrationsfoto

Musikeren var blandt andet med til at stifte bandet Johnny Hates Jazz, der var populært i 1980’erne.

Hayes spillede keyboard og trommer, mens Mike Nocito stod for bassen, og Clark Datchler sang.

Bandet fik sit gennembrud i 1987 med singlen “Shattered Dreams”, som nåede top 10-hitlisten i flere lande.

Kort efter udkom debutalbummet “Turn Back the Clock” i 1988, som lagde sig i toppen på de britiske hitlister.

Bandets forsanger, Clark Datchler, besluttede sig herefter for at gå efter en solokarriere, og Hayes og Nocito fortsatte derfor med en anden sanger.

Det blev dog afbrudt, da Hayes blev involveret i en bilulykke, der næsten endte med at koste ham livet.

Han var lagt i gips i næsten et år efter ulykken.

I løbet af musikkarrieren spillede Hayes også trommer for popsangeren Kim Wilde.

Hun har i et interview beskrevet popmusikeren som “noget af det bedste, der nogensinde er sket for mig”.

De gik dog hver til sit, ligesom Johnny Hates Jazz i 1992 blev opløst, hvorefter Calvin Hayes i en længere periode forlod rampelyset.

Han vendte først tilbage omkring 2010, hvor stifterne af Johnny Hates Jazz blev genforenet i forbindelse med en række koncerter på tværs af Europa og det sydøstlige Asien.

Hayes forlod ifølge mediet The Sun igen bandet kort efter koncerterne af personlige årsager.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce