Et stort beredskab er natten til tirsdag rykket ud til en hændelse mellem Borgbjergsvej og Peter Sabroes Gade, hvor flere personer er blevet evakueret.
Beredskabet er natten til tirsdag rykket massivt ud til en større hændelse mellem Borgbjergsvej og Peter Sabroes Gade i København.
Flere brandbiler, ambulancer og øvrige udrykningskøretøjer er fremme på stedet, hvor redningsmandskabet arbejder.
En udsendt fra Presse-fotos.dk oplyser, at flere personer er blevet evakueret fra området.
Derudover er droner sendt i luften som en del af indsatsen.
Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad der har udløst den omfattende udrykning.

