Fejring med sabel blev til blodigt mareridt: 18-årig pige på hospitalet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

I disse dage bliver tusindvis af nye studenter udklækket fra landets gymnasier. Det skal fejres, men det gik desværre helt galt for en 18-årig student, der måtte en tur på sygehuset.

De fylder meget i gadebilledet i disse uger.

Festglade studenter, der fejrer tre års slid og slæb med studenterkørsel, gilder og hæftige byturer i nattelivet rundt om i Danmark.

Desværre gik fejringen helt galt for en 18-årig nyudklækket student. For få timer efter hun fik huen på, skulle hun åbne en flaske champagne med en sabel, og så skete uheldet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

En flok glade studenter bader i et springvand, Illustrationsfoto
Se også
Politiet advarer: Gør IKKE det her under studenterugen

“Flasken sprænger, og den bliver knust i hånden på mig”, siger 18-årige Kathrine Thade Nørremark student fra Ribe Katedralskole til JydskeVestkysten.

Det var til en Sankt Hans-fejring det gik galt, og flaskeeksplosionen endte med at skære en sene over i venstre hånd på Kathrine Thade Nørremark, der måtte en tur på Esbjerg Sygehus efterfølgende.

Den 18-årige student måtte derfor en tur på operationsbordet, men på grund af travlhed var hun nødt til at overnatte på sygehuset til i dag. Hun er stadig indlagt, skriver mediet.

Fordi hun formentlig skal opereres i senen på sin venstre lillefinger onsdag, regner Kathrine Thade Nørremark ikke med at nå frem til studentergildet samme aften.

Hun håber dog, at følgerne af den eksploderede champagneflaske er håndteret inden da.

Den største bekymring er ifølge hende, at operationen kan få betydning for translokationen fredag, men hun håber og tror på, at hun kan deltage som planlagt, skriver JydskeVestkysten.

Vilde fejringer

Det går nemlig vildt for sig, når studenterne bliver udklækket.

Så vildt, at Københavns Vestegns Politi blandt andet kom med en varsel til de unge mennesker.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Studentervogn, illustrationsfoto

Ifølge Københavns Vestegns Politi har politikredsen set flere eksempler på farlig adfærd i trafikken, hvor passagerer hænger ud af bilvinduer under kørsel.

Det er ikke kun farligt for den person, der hænger ud af bilen. Det kan også få alvorlige konsekvenser for chaufføren, som risikerer både fængselsstraf, frakendelse af kørekortet og konfiskation af bilen.

“Men vi ser desværre også nogle gange, at glæden tager overhånd, og at unge mennesker udsætter sig selv og andre for unødig fare. Vores klare opfordring er derfor, at man passer godt på hinanden og hjælper med at sige fra, hvis noget bliver farligt. Ingen fest er værd at risikere alvorlige skader eller miste kørekortet for”, siger vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce