DF’er sletter opsigtsvækkende opslag efter kritik: ‘Jeg har ingen ord’

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det nyvalgte folketingsmedlem har fået stor kritik fra flere, efter at han delte et opslag af fem børn og en kvinde på en legeplads.

Dansk Folkepartis Allen Feldt har fået massiv kritik, efter at han søndag i opslag udskammede en tilsyneladende uskyldig pædagog.

I opslaget af Feldt var et billede af fem børn og en kvinde med tørklæde på, der kiggede på sin telefon.

En situation, der ifølge det nyvalgte folketingsmedlem ‘viser, hvor langt ude at vi, som samfund, er endt.’

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

‘En af de muslimer, som venstrefløjen råber og skriger på flere af, for “ellers bryder samfundet sammen”, passer her på dine børn. Dvs. det gør hun jo så overhovedet ikke, for hun har åbenlyst mere travlt med at passe sin mobiltelefon end at holde øje med din elskede børn,’ lød det fra Feldt i opslaget.

‘Måske har hun travlt med at sende penge afsted til sit muslimske hjemland?’ fortsatte han.

Der er dog intet, der bekræfter, hvad kvinden på billedet egentlig har gang i på telefonen. Om hun blot tager et billede eller som Feldt skriver, sender penge til muslimske lande.’

Opslaget er sidenhen blevet slettet af Feldt, men massiv kritik er kommet fra flere fronter, der har genopslået screenshots.

Blandt andre Konservatives Mette Abildgaard, der skriver, at opslaget ‘giver hende ondt i maven’.

‘Tænk at udskamme det, der virker til at være en tilfældig, uskyldig pædagog, han har passeret på sin vej. Hvad er det, han som politiker legitimerer med sådan et opslag?’

‘At vi sviner hver en tilfældigt laborant vi møder på sygehuset som bærer tørklæde og “passer sit arbejde”, eller hver en medarbejder i hjemmeplejen, der har tørklæde på, mens vedkommende “passer” vores ældre?,’ lyder det fra Abildgaard.

Se også
Straffet efter krænker-kaos: Dårligt nyt for Pia Olsen Dyhr

Også den nyvalgte SF-minister Jacob Mark er forarget over Allan Feldts opslag.

I opslag på Facebook skriver han, at han har ingen ord for, hvad han mener for sådan et opslag. Han forsøger alligevel at finde ord i en opsang derefter:

‘Stop med at tage billeder af andre mennesker, uden at de har givet dig lov. Stop med at tage billeder af pædagogisk personale. Stop med at tage billeder af børn der leger. Lad børn være børn. Det er under lavmålet. Særligt som folketingsmedlem,’ lyder det fra Mark.

Trækker i land efter kritikken

Også Radikales Thomas Rohden og Moderaternes Mohammad Rona er blandt de mange kritikere af opslaget. Den store kritik har efterfølgende fået Allan Feldt til at undskylde.

I en sms til flere medier heriblandt er DR beklager han for opslaget.

‘Jeg har slettet opslaget, fordi det ikke var i orden. Det ramte helt viden siden af. Jeg vil derfor undskylde for opslaget og dets retorik,’ skriver han til mediet.

Ifølge DR skriver han desuden, at han ønskede at sætte fokus på familiestruktur og tog billedet, fordi han blev trist over, at vedkommende ikke havde opmærksomheden rettet mod børnene.

Allen Feldt udtaler til mediet, at han efter opslaget har fået trusler mod ham og hans familie. Derfor ønsker han ikke at svare på flere spørgsmål.

‘Jeg bliver nu truet, kaldt pædofil, nazist, racist, facist og så videre, hvilket rammer mig men især min elskede familie, hvilket de slet ikke har fortjent,’ skriver han til DR.

Allan Feldt blev valgt til Folketinget ved valget i marts efter en neglebider mod partifællen Paw Karslund. Feldt fik to stemmer mere end Karslund, hvilket gjorde, at han blev valgt.

Du kan se Feldts fulde opslag før det blev slettet herunder:

Annonce
Annonce
Annonce