Politiet leder lige nu efter en 32-årig mand, der er forsvundet natten til søndag.
En 32-årig mand kun iført underbukser og t-shirt er forsvundet, efter han tilbragte aftenen sammen med sine kammerater ved en sø.
“Forholdet blev anmeldt søndag eftermiddag. Politiet har søgt manden uden held, bl.a. med drone, og vil nu lede videre med hunde i området”, skriver politiet på Politi Update.
Presse-Fotos.dk’s udsendte på stedet fortæller, at politiet har afspærret et større område.
(Artiklen fortsætter efter billedet)


Midt- og Vestsjællands Politi leder i øjeblikket efter en 32-årig mand, der natten til søndag opholdt sig ved Himmelsøen i Roskilde.
“Den 32-årige forlod ved 1-tiden gruppen kun iført t-shirt og underbukser og er ikke set siden”, skriver de på Politi Update.
Ekstra Bladet har talt med politiet, hvor de fortæller, at de overvejer at indsætte dykkere i eftersøgningen.
“Vi overvejer også, om vi skal have sat nogle dykkere ind, så det er muligt, at det også bliver en del af opgaven i dag”, siger Thomas Kristensen, pressetalsmand ved Midt- og Vestsjællands Politi til mediet.
Presse-Fotos.dk følger sagen løbende.
Ikke første gang
Vi skal ikke længere tilbage end den 25. maj 2026, hvor der sidst skete en tragisk ulykke ved netop samme sø.
Her blev en livløs mand fundet druknet.
En redningshelikopter fra Forsvaret deltog ved aktionen, hvor redningsmandskabet fik bjærget manden og bragt ham til Rigshospitalet.
Også i fjor skete der en drukneulykke ved Himmelsøen. Her mistede en 17-årig dreng i juli livet.
Søen ligger nær det område, hvor der hvert år afholdes Roskilde Festival, og festivalen var i fuld gang, da dødsulykken skete sidste sommer.
Se flere billeder fra eftersøgningen, der sker i dag, her eller video fra gerningstedet i toppen af artiklen:





