En traktor og en motorcykel har søndag været impliceret i en ulykke, der har kostet en person livet.
En tragisk ulykke er sket søndag aften, hvor en person er afgået ved døden.
Redning hastede til stedet, hvor en traktor og en motorcykel har været impliceret i ulykken, men den ene persons liv stod ikke til at redde.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte, der er på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På billeder fra den udsendte kan man se, at traktoren holder på tværs af vejen, hvor der ligger glas ud over asfalten.
De videre omstændigheder omkring ulykken er dog fortsat uklare for Presse-fotos.dk.
Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi, men uden held.
Ulykken er sket på en lille vej i Nørre Asmindrup, der ligger syd for Nykøbing Sjælland.
Ifølge den udsendte er bilinspektør ankommet til stedet. Det er nu bilinspektørens opgave at beskrive de nærmere omstændigheder, herunder hvordan hændelsen er sket.
Politiet skulle angiveligt være i gang med at underrette de pårørende.
Vi opdaterer, såfremt der kommer nyt om uheldet.


