Den danske regering satser massivt på at udtage lavbundsjorde og genskabe vådområder som led i den grønne omstilling.
Men selv når staten tilbyder økonomisk kompensation, vælger mange lodsejere at sige nej.
Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at modstanden mod at vådlægge kulstofrige landbrugsjorde handler om langt mere end penge.
Ifølge forskerne spiller identitet, traditioner, ansvarsfølelse og usikkerhed om fremtiden en mindst lige så stor rolle som størrelsen på kompensationen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Landmænds beslutninger handler om mere end økonomi
Bag undersøgelsen står antropolog og ph.d.-studerende Kasper Krabbe fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Sammen med forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har han undersøgt, hvorfor nogle lodsejere afviser at deltage i klimaprojekter, selv når de kan få økonomisk kompensation for at tage jord ud af drift.
Undersøgelsen bygger på 14 dybdegående interviews med danske lodsejere og peger på, at beslutningen om at omlægge jord ofte er tæt knyttet til både følelser og livsværk.
“Størrelsen på økonomisk kompensation betyder selvfølgelig noget. Men vores studie viser, at den ikke kan stå alene, hvis vi vil forstå, hvorfor lodsejere siger ja eller nej,” siger Kasper Krabbe.
Jorden er mere end en ressource
For mange landmænd er jorden ikke blot et produktionsmiddel.
Den repræsenterer familiens historie, generationers arbejde og et ansvar over for både fortid og fremtid.
Forskerne peger på, at mange lodsejere ser deres marker som en central del af deres identitet, hvilket gør beslutningen om at lade jorden oversvømme langt mere kompleks end et økonomisk regnestykke.
Ifølge studiet fylder spørgsmål som gårdens fremtidige værdi, næste generation og konsekvenserne for resten af bedriften ofte mere end selve kompensationen.
Idealet om den gode landmand spiller ind
Undersøgelsen peger også på en mere usynlig faktor i landbruget: forestillingen om “den gode landmand”.
Her spiller sociale normer og faglig stolthed en vigtig rolle.
Velplejede marker og effektiv drift er for mange tæt knyttet til opfattelsen af godt landmandskab, og derfor kan det være svært at se en mark stå under vand eller ligge urørt.
Forskerne understreger, at det ikke nødvendigvis skyldes modstand mod naturgenopretning eller klimahensyn, men at beslutningen bliver mere kompliceret, når den kolliderer med faglige idealer og lokale normer.
Frygt for regler og usikkerhed
Ud over de følelsesmæssige aspekter peger forskningen på, at mange lodsejere oplever projekterne som komplekse og forbundet med betydelig usikkerhed.
Bekymringer om ændrede regler, administrative krav og konsekvenser for resten af bedriften gør, at nogle vælger at holde sig tilbage.
Mange frygter blandt andet, hvordan fremtidige politiske beslutninger kan påvirke deres jord og muligheder.
Forskere ser mismatch i klimapolitikken
Danmark har store ambitioner om at reducere CO2-udledninger ved at udtage lavbundsjorde, men ifølge forskerne rammer flere af de nuværende ordninger ved siden af målet.
Problemet er, at ordningerne primært er designet omkring økonomiske incitamenter, mens mange lodsejere træffer beslutninger ud fra helt andre hensyn.
“Der er et mismatch mellem den måde, ordningerne er designet på, og den måde, landmænd faktisk tænker på,” siger Kasper Krabbe.
Forskerne peger på, at rådgivere kan spille en nøglerolle i den grønne omstilling.
Mange landmænd søger i forvejen sparring hos rådgivere, de har tillid til, og derfor kan disse fungere som bindeled mellem klimaprojekterne og den enkelte bedrift.
Hvis flere lodsejere skal sige ja til at udtage lavbundsjorde, kræver det ifølge forskerne ikke blot større kompensationer, men også bedre dialog, rådgivning og anerkendelse af de værdier, som landmændene forbinder med deres jord.
Grøn omstilling kræver forståelse for mennesker
Studiet konkluderer, at klimapolitik ikke kun handler om økonomi og CO2-regnskaber.
Den handler også om mennesker, identitet og lokale virkeligheder.
Forskerne vurderer derfor, at fremtidens klimaindsatser får større chance for succes, hvis de i højere grad tager højde for de ikke-økonomiske faktorer, som påvirker lodsejernes beslutninger.
For selv om staten kan tilbyde kompensation, er det i sidste ende landmændene selv, der skal træffe beslutningen om at omlægge deres jord – og den beslutning handler ofte om langt mere end penge.
