Gigantisk melding: USA ændrer tilgang til Ukraine-krigen

Under Presse-fotos.dks reportagetur til frontlinjebyen Sloviansk i det østlige Ukraine i begyndelsen af 2026 blev holdet overfløjet af en russisk drone
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Onsdag lyder flere enorme meldinger fra vestlige topledere omkring Ukraine-krigen. Blandt andet oplyses det, at USA ændrer tilgang til krigen, mens også det lyder, at Rusland går tilbage langs fronten, og Ukraine går frem

Lederne af G7-gruppen er ifølge Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, enige om, at magtbalancen er skiftet til Ukraines fordel i krigen mod Rusland.

Det siger præsidenten under et G7-topmøde i Frankrig onsdag.

– Ukraine rykker frem, står imod, og Rusland går baglæns, siger Macron ifølge Reuters på topmødets sidste dag.

Samtidig lyder det, at USA med præsident Donald Trump i spidsen nu ændrer tilgang til Ukraine-krigen.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses deltagerne ved G7-mødet i Frankrig – Foto: Volodymyr Zelenskyjs X-profil
Illustrationsfoto – Presse-fotos.dk er her til stede omkring frontlinjebyen Sloviansk i den østlige Donetsk-region
Se også
Er du onlineshopper og modtager mange pakker? 1. juli bliver det nu meget dyrere
Se også
4-årig dreng og 6-årig pige involveret: Det er fuldstændig forfærdeligt
Se også
‘Nej, nej, nej,’ råbte den grædende kvinde: Så slog den udenlandske mand kløerne i hende

Spørger man Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, er Macrons udlægning delvist korrekt, da Ukraine har fået vendt skuden på det seneste.

– I lang tid var det Rusland, der tog terræn, men i de seneste måneder har Ukraine taget en smule mere terræn.

– Det er dog stadig en ligeværdig slagudveksling, men den er mere ligeværdig, end den har været tidligere. Så man kan godt sige, at det ser mere positivt ud for Ukraine, der har fået stabiliseret fronten en smule, siger Peter Viggo Jakobsen.

Emmanuel Macron tilføjer onsdag, at G7-topmødet har været en succes.

Efter det, Macron beskriver som “flere måneders uenigheder”, var topmødet et “øjeblik af sammenhold, meningsfulde diskussioner og oprigtigt samarbejde mellem lederne, der var samlet”, siger han ifølge AFP.

Ifølge Emmanuel Macron anerkendte USA’s præsident, Donald Trump, at “Rusland ikke ønsker fred” i krigen mod Ukraine.

– Det viser en reel ændring i USA’s tilgang til krigen, siger Macron.

Landene blev ifølge den franske præsident enige om generelt at øge presset på Rusland med henblik på at få skabt fred i Ukraine.

G7 består af USA, Canada, Frankrig, Japan, Italien, Storbritannien og Tyskland, mens også EU deltager i møderne.

Gruppen har ingen formelle magtbeføjelser. Det er et samarbejde, der hovedsageligt handler om at koordinere landenes politik og udveksle synspunkter.

Topmødet startede mandag i kurbyen Évian-les-Bains i det østlige Frankrig og slutter onsdag.

/ritzau/

Illustrationsfoto – ukrainske soldater –
Annonce
Annonce