En person er afgået ved døden efter at være blevet ramt af et tog natten til søndag.
En frygtelig hændelse er sket natten til søndag.
Togene har stået helt stille, efter at en person er blevet påkørt på en travl togstrækning.
Det viser billeder fra Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Søndag morgen lyder det fra politiet, at vedkommende, der er blevet påkørt, er afgået ved døden.
Det er sket på Rødkildevej i Vejle.
De pårørende er underrettet.
– En person er afgået ved døden, og det mistænkes ikke, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet, skriver politiet på Politi Update.
Klokken 04.33 lød det fra politiet, at togtrafikken på strækningen var indstillet, mens myndighederne arbejdede på stedet.
Klokken 07.30 søndag er togtrafikken igen normal.
Ifølge Ritzau er der tale om en ung mand, der har mistet livet. Der er ikke nærmere oplysninger om den afdøde.

