Streaminggiganter slår sig sammen: Det betyder det for dig

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

I den evigt voksende streamingverden kommer der ny en skelsættende for danske forbrugere.

TV 2 Play har indgået en ny aftale med de amerikanske streamingtjenester Apple TV og Disney+.

Det betyder, at abonnenter hos TV 2 Play fra onsdag kan tilføje tjenesterne til deres abonnement. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Arkivfoto)
Se også
Netflix afslører: Populært datingprogram kommer til Danmark

“Samarbejdet handler om, at vi samlet set skal have det mest attraktive indholdstilbud i markedet, så danskerne fortsat vælger TV 2 til, så vi kan blive ved med at samle alle om vores vigtige danske public service-indhold,”

“Vi er begejstrede for partnerskabet med TV 2, som bringer Apple TV ud til de danske seere med overbevisende styrke, lyder det fra Daniel Matray, som er Apples chef for indhold og tjenester i Europa, i pressemeddelelsen.

Bygger videre på et allerede godt samarbejde

Disneys landechef i Norden og Baltikum, Hans Van Rijn, fremhæver, at man allerede har et godt samarbejde med TV 2.

“Jeg ser frem til sammen med TV 2 at byde endnu flere danskere velkommen i Disney+’s univers,” lyder det i pressemeddelelsen.

Tilbuddet gælder for alle TV 2 Play-kunder, som har købt deres abonnement igennem TV 2 og som har abonnementerne “Favorit” eller “Favorit Sport”.

De kunder kan ifølge pressemeddelelsen tilvælge Disney+ og Apple TV for 119 kroner om måneden.

I forvejen har TV 2 Plays kunder adgang til streamingtjenesten C More uanset abonnement. Hvis man har abonnementerne “Favorit” eller “Favorit Sport” kan man også se tjenesten Britbox.

Da TV 2 senest offentliggjorde regnskabstal i marts, viste tallene, at TV 2 Play kom op på 1,2 millioner abonnenter sidste år.

Det er en vækst på 90 procent siden 2019.

Den digitale omsætning udgør nu 46 procent af den samlede omsætning.

Annonce

Annonce