Netflix afslører: Populært datingprogram kommer til Danmark

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Et af streaminggigantens mest populære originale programmer kommer nu til Danmark for første gang.

Danskerne kan tilsyneladende ikke få nok af datingprogrammer på deres tv-skærme og streamingtjenester.

Massevis af seere følger flittigt med, når singler forsøger at finde den store kærlighed i programmer som ‘Landmand søger kærlighed’, ‘Gift ved første blik’, ‘Hotel Romantik’ og ‘Bachelor’/’Bachelorette’.

Og nu kommer der altså endnu et datingprogram til landet.

Netflix kan nemlig afsløre, at de bringer et vanvittigt populært realitykoncept til Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto: Adobe Stock

Et globalt fænomen

Programmet, der nu kommer til landet, er et af de mest populære realityprogrammer nogensinde.

Sidste år rapporterede Hollywood-mediet Deadline, at programmet indtog pladserne som det største streaming-program uden manuskript og største originale streaming-program nogensinde målt på antallet af top 10-placeringer i Nielsens ugentlige målinger.

Det amerikanske Netflix-program er blevet adapteret til en række lande – heriblandt Storbritannien, Japan, Brasilien, Tyskland og Sverige.

Og nu får vi altså også en dansk version af ‘Love is Blind’.

Det Emmy-nominerede program byder på et særligt koncept, hvor en række singler dater hinanden i såkaldte ‘pods’ – små rum, hvorfra de altså ikke kan se hinanden.

Hvis kemien er der, vil deltagerne blive forlovet uden at vide, hvordan deres udkårne ser ud.

Først efter forlovelsen står parrene ansigt til ansigt for første gang, hvorefter de kan lære hinanden bedre at kende under et kurophold.

Efter kuropholdet bliver de nye romantiske relationer testet yderligere, når parrene flytter ind i en lejlighed sammen og møder hinandens familier.

Til sidst skal deltagerne tage stilling til, om de vil sige ja til hinanden ved alteret.

Søger deltagere

Netflix har både løftet sløret for ‘Love is Blind: Danmark’ på Instagram og via en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen lyder det, at det bliver produktionsselskabet Mastiff, der skal producere den danske version af programmet.

De har stået bag en række produktioner som ‘Toppen af poppen’, ‘Paradise Hotel’ og ‘Robinson Ekspeditionen’.

‘Love is Blind: Danmark’ får premiere på en ikke-specificeret dato i 2027.

Har man lyst til at deltage i programmet kan man ansøge her.

Annonce

Annonce