18-årig og 23-årig kvinde fundet død i udlændinges lejlighed

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den 27-årige Mo Noury er netop blevet straffet ved domstolene i en sag, hvor en 23-årig kvinde og en 18-årig kvinde er afgået ved døden. Begge kvinder blev fundet døde i mandens lejlighed

Vestre Landsret har torsdag omgjort en usædvanlig sag mod en pusher, som var tiltalt for at være skyld i, at to kvinder døde efter at have indtaget stoffer.

Mens han i byretten blev dømt for uagtsomt manddrab i relation til begge kvinders død, er han i landsretten blevet frifundet i forhold til den ene kvinde.

Det fortæller mandens forsvarer, Niels Lyhne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Alle billederne i artiklen er fra timerne efter, at den 18-årige kvinde blev fundet død i Mo Nourys lejlighed

Landsretten har i sagen nedsat den 27-årige Mo Nourys straf til et års fængsel. I Retten i Aarhus var han idømt to år og seks måneders fængsel.

Straffen dækker også over, at han har erkendt at have solgt stoffer.

Blandt andet var han i besiddelse af og gav stoffer til blandt andre de to kvinder, som døde.

Kvinderne døde med fem ugers mellemrum den 24. juli og 3. september 2023. De blev 18 og 23 år.

Begge boede i den 27-åriges lejlighed på Gudrunsvej i Brabrand i de sidste dage af deres liv.

Den 18-årig kvinde døde efter at have indtaget piller af blandt andet opioid-typen. Den 23-årig kvinde døde efter at have indtaget en kombination af kokain og stærke piller.

I første omgang besluttede politiet at sigte Mo Nourys for drab.

Men da sagen efter lang tids efterforskning blev indbragt for retten, handlede tiltalen om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

– Man har ikke sagt, at det var under særligt skærpende omstændigheder, at han straffes, siger forsvareren efter landsretsdommen.

Desuden oplyser han, at landsretten har frifundet den 27-årige for forsætligt at have udsat kvinderne for fare.

Han er dog skyldig i at have efterladt begge kvinder i hjælpeløs tilstand.

I forhold til den kvinde, hvor han nu er frifundet for uagtsomt manddrab, havde kvinden også indtaget kokain, hvilket den 27-årige ikke vidste, forklarer forsvareren.

– Han har ikke kunnet vide, at den pågældende kvinde har taget flere stoffer, end dem han var klar over, at hun fik, siger Niels Lyhne.

Den 27-årige har i retten fortalt om vilde fester, hvor han og de unge kvinder holdt sig vågne i flere døgn ved hjælp af piller og stoffer.

– Jeg har ikke lagt noget i nogens mund. Pigerne har selv valgt at tage det, sagde han, da sagen blev behandlet i Retten i Aarhus.

I sagen skal den 27-årige foruden fængselsstraffen betale erstatning til den ene kvindes mor.

/ritzau/

Annonce

Annonce