Politiker vil sænke benzinpriser markant: Afviser klimakritik

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Morten Messerschmidt lancerer borgerforslag om lavere afgifter. Han møder massiv modstand fra Nationalbanken

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, vil gøre det markant billigere at tanke benzin og diesel.

Med et nyt borgerforslag lægger han op til lavere afgifter, som ifølge ham kan sænke priserne med op mod 3-4 kroner per liter.

Forslaget kommer i en tid, hvor brændstofpriserne er steget voldsomt. Blandt andet som følge af uro i Mellemøsten og stigende oliepriser. Målet er ifølge Messerschmidt at lette presset på bilisterne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Arkivfoto.)
Se også
DF lukker døren: Nadja Natalie Isaksen får klart nej

Det skriver B.T.

“Hvis vi får 50.000 danskere til at skrive under, kan vi presse Folketinget til at behandle vores forslag,” siger han.

Er ligeglad med kritik

Men idéen møder kritik fra Danmarks Nationalbank.

Her har direktør Christian Kettel Thomsen advaret mod at sænke afgifterne, da de netop bruges til at påvirke danskernes forbrug og reducere brugen af fossile brændstoffer.

Den kritik preller dog af på DF-formanden.

Når han bliver spurgt af B.T. om Nationalbankdirektørens betænkeligheder er ligegyldige for Dansk Folkeparti, svarer Messerschmidt:

“Fuldstændig. Hvis folk har købt en benzin- eller dieselbil, synes jeg faktisk, de skal have lov til at bruge den.”

Messerschmidt går samtidig skridtet videre og afviser, at CO2 i sig selv bør betragtes som forurening.

CO2-udslip er ikke forurening. Det kan godt være, det påvirker klimaet, men det er ikke det samme, mener Morten Messerschmidt.

Han anerkender dog, at der findes partikelforurening fra biler, men mener, at det kan håndteres med bedre teknologi – ikke højere afgifter.

Borgerforslaget er nu åbent for underskrifter, og hvis det når op på de krævede 50.000, skal Folketinget tage stilling til det.

Annonce

Annonce