Vej totalspærret: Etageejendom står i flammer

Der er lørdag aften brudt en brand ud i en etageejendom, hvor flammerne har fået godt fast.

Brandvæsnet, politi og politiets indsatsleder er alle på stedet ved en adresse, hvor der er brand lørdag aften.

Store flammer har allerede taget godt fast i etageejendommen, hvis tag er ved at være brændt ud.

Det viser billeder fra Presse-fotos.dks udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er på Næstvedvej i Ringsted, at branden hærger lige nu.

I forbindelse med den omfattende brand er hele vejen desuden spærret.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

‘Dette er for at give redningsberedskabet arbejdsrum. Følg politiet og redningsberedskabets anvisninger. Det forventes at afspærringen vil tage flere timer,’ lyder det fra politikredsen.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med årsagen til branden.

Politiet skriver dog, at der ikke på nuværende tidspunkt er meldinger om alvorligt tilskadekomne.

Presse-fotos.dk følger sagen.

Se også
Står fuldstændig stille: Massiv kø på travl motorvej