En voldsom trafikulykke fra september 2022, hvor en mor alvorligt kvæstede sin dengang treårige datter, har nu fået sin afslutning i Højesteret
Det var yderst voldsomme og alvorlige billeder, som kort efter hændelsen blev delt i offentligheden.
På en nærliggende mark til den lille vej landede en lægehelikopter, der i al hast skulle bringe den lille pige til Rigshospitalet i en kamp for hendes liv.
På vejen var det tydeligt at se, at der var gået helt, helt galt.
En personbil holdt fuldstændig smadret efter at være kørt direkte ind i et træ. Hele området var omringet i beredskabsstyrker, der havde udøvet første hjælp og kæmpet for moren og hendes pige, før lægehelikopteren nåede frem.
(Artiklen forstætter under billederne)


Det er en 35-årig kvinde, der nu har haft sin sag i Højesteret, hvor hun er blevet dømt for at have forårsaget alvorlig skade på sin dengang treårige datter, efter at hun bragede frontalt ind i et træ, mens hun var påvirket af både cannabis og lattergas.
Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, så mistede kvinden herredømmet over bilen.
Datteren blev påført alvorlige skader med blandt andet brud på ryg og nakke.
Derudover har politiet oplyst at datteren ikke engang var spændt ordentligt fast i bilen.
Det skriver Sjællandske Medier.
Hun er således blevet invalideret som følge af ulykken, fremgår det af sagen.
Da ulykken skete tilbage i september 2022, måtte Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi tilkalde en lægehelikopter, for at haste den lille pige til Rigshospitalet.
Moren selv og en medpassager blev fragtet til sygehuset til behandling i ambulancer.
Konsekvenserne har været omfattende. Barnet har mistet sin førlighed og er i dag afhængig af respirator.
Ulykken skete på Tybjergvej i Herlufmagle tæt på Næstved.
Har været igennem flere instanser
Sagen har været behandlet i flere instanser. Landsretten vurderede oprindeligt, at der skulle idømmes ubetinget fængsel.
Men Højesteret har nu truffet en anden afgørelse.
‘Straffen fastsættes undtagelsesvist som betinget,’ lyder det i dommen.
Dengang kvinden var på vej ind til retten første gang, så beretter mediets udsendte, at hun med en skrøbelig stemme havde sagt:
“Jeg er ikke skyldig.”
Men der er landet højeste retsindstans nu nået frem til, at hun er.
Kvinden er dog idømt et år og ni måneders betinget fængsel, hvilket betyder, at straffen ikke skal afsones, medmindre hun begår ny kriminalitet.
Dommen markerer dermed en særlig vurdering af sagen, hvor både handlingens alvor og de personlige omstændigheder har spillet ind.
Men ikke nok med det, så har Retten i Næstved også fundet den 35-årig skyldig i vanvidskørsel på Holbækmotorvejen en måned forinden ulykken. Her var kvinden også påvirket af cannabis.
Herunder kan du se flere billeder fra ulykkesstedet:

