Flere lysende objekter blev observeret tirsdag aften og skudt af sted med korte mellemrum.
Flere ildkugler kunne tydeligt ses på himlen tirsdag aften.
De blev affyret én ad gangen, og når den ene brændte ud, gik der omkring ét minut, før en ny ildkugle dukkede op på himlen. Det oplyser en udsendt fra Pesse-fotos.dk
Billederne er taget på Gamle Færgevej ved Grønsund på Falster. Ifølge observationerne kunne ildkuglerne ses fra flere forskellige steder i området.
Fænomenet vakte opmærksomhed blandt borgere, og på sociale medier kom der hurtigt bud på en forklaring.
Den mulige forklaring peger på, at der er tale om lysammunition anvendt i forbindelse med en militærøvelse ved Kulsbjerg.


