Massiv tilstedeværelse ved lejlighedskompleks

Tidligt torsdag eftermiddag rykkede adskillige udrykningskøretøjer mod en adresse i et lejlighedskompleks. På stedet afspærrede politiet området, mens mandskab fra ambulance, lægebil og brandvæsnet arbejdede på stedet.

En melding om røg fra en lejlighed resulterede torsdag klokken 12.44 i, at en større udrykningspakke rykkede ud.

Billede- og videomateriale fra stedet viser, at brandvæsnets udrykningskøretøjer rykkede ud sammen med politi og sundhedsfagligt personale i ambulance og lægebil.

Til Presse-fotos.dk bekræfter Thomas Kjær, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, tilstedeværelsen af de mange udrykningskøretøjer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge politiets vagtchef har hændelsen udelukkende resulteret i røgudvikling.
Se også
De mest tragiske nyheder fra togulykken lyder nu: ‘Der er mange’

“Vi er fremme og det var brandvæsen og ambulance også,” oplyser vagtchefen og tilføjer, at der ikke var behov sidstnævnte.

Indledningsvist fandt mandskabet nemlig umiddelbart ingen personer i lejligheden, der ligger på Kløvervej i Kolding.

“Vi fandt dog beboeren kortvarigt efter. Personen havde været ude at gå en tur,” forklarer vagtchefen.

Ifølge Thomas Kjær er der udelukkende tale om røgskader som følge af hændelsen, der umiddelbart vurderes som værende en oplader til en telefon, der blev overophedet.

Politiet forlod stedet omkring klokken 13.45. Afspærringerne er derfor igen ophævet.