Politiet advarer: Luk døre og vinduer

Røgen er kraftig omkring en tagbrand i Jylland. Video: Presse-fotos.dk

Tirsdag eftermiddag rykker politi og brandvæsen talstærkt ud til en voldsom brand i det centrale Jylland.

Politi og brandvæsen er rykket hurtigt og massivt ud til en forstad til Aarhus.

Det kan ses på billederne fra Presse-fotos.dks udsendte, hvordan brandvæsen kæmper mod branden på taget af parcelhus.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politi og brandvæsenet er i øjeblikket til stede ved Jupitervej i Højbjerg, hvor der anmeldelse om ild i tag.

Branden udvikler en del sort røg der går i vestlig retning mod Jyllands Allé, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De advarer derfor beboer i området mod den sorte røg:

‘Er man inde i røgfanen, opfordrer vi borgerne til at man opholder sig indenfor og lukker døre og vinduer, samt slukker for ventilationsanlæg,’ skriver politiet.

De oplyser samtidig, at man har evakueret personerne i bygningen, og de er i god behold.

I den seneste melding oplyser politiet, at brandvæsenet har fået branden under kontrol.

Der vil stadig være røg i luften i forbindelse med slukningsarbejdet, men der er ikke længere nogen tyk røgfane.

Politi og brand forventes at være færdige på stedet, indenfor 1-2 timer.