Presse-fotos.dk var til stede natten til søndag, hvor politiet undersøgte et mystisk forhold. Nu kan politiet fortælle, hvad de lavede på adressen i København.
Politiet holdt kortene tæt ind til kroppen søndag morgen, hvor de ikke ville udtale sig om, hvorfor de var til stede på adressen.
Presse-fotos.dks mand på stedet oplyste, at der var tale om en eksplosion ved opgangen i København. Billeder fra stedet viste, at politiet var talstærkt til stede.
Her brugte de mange timer på at indsamle bevismateriale, hvor folk i DNA-dragter også afsøgte gerningsstedet.
Nu har politiet endelig meldt ud, hvad de lavede på adressen natten til søndag.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Vagtchefen fortalte, at der ikke var fare for beboerne, men det var måske ikke helt rigtigt.
Nu melder Københavns Politi i hvert flad ud, at de sigter en 16-årig for en alvorlig forbrydelse.
‘Vi fremstiller omkring kl. 10 en 16-årig dansk dreng i grundlovsforhør ved Dommervagten i Vestre Fængsel.’
‘Han er sigtet for at have udført en sprængning natten til søndag ved en ejendom på H.C. Ørstedsvej,’ skriver Københavns Politi på Politi Update.
Der vil blive anmodet om lukkede døre ved grundlovsforhøret.


