En omfattende redningsaktion med blandt andet helikopter endte med, at manden blev fundet i god behold.
En 65-årig mand blev natten til tirsdag fundet i god behold efter en større redningsaktion.
Manden var mandag aften faret vild i et plantageområde, hvilket satte gang i en omfattende eftersøgning.
Det skriver TV MidtVest.
Ifølge vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi blev manden fundet i et svært tilgængeligt område.
‘Vi brugte en helikopter til at finde ud af, hvor han var. Han havde forvildet sig ud på et dige med en å på den ene side og fjorden på den anden. Det er et sumpet og meget ufremkommeligt område, og vi kunne simpelthen ikke komme frem til ham med patruljer,’ oplyser han.

