Cecilie Liv Hansens løn eksploderer: Tjener nu mere end Lars Løkke

Pengene tikker ind, selv efter et dramatisk brud.

Presse-fotos.dk har som det eneste medie i Danmark bragt historien om Cecilie Liv Hansens mørke fortid, og der er både tale om stoffer, omsorgssvigt og underretninger til kommunen.

Midt i politisk uro og eksklusion fra sit parti kan en af landets mest omtalte politikere nu se sin indkomst stige yderligere.

Og beløbet er ikke småpenge.

Fra 1. april stiger lønnen for Cecilie Liv Hansen markant, så hendes samlede indtægt nu passerer to millioner kroner om året.

En stigning på knap 73.000 kroner årligt er netop trådt i kraft.

Det betyder, at hun nu tjener omkring 2.013.999 kroner om året fra sine politiske poster.

Og det sker, selvom hun ikke længere er en del af sit tidligere parti.

Den 24-årige politiker blev kort efter valget ekskluderet fra Liberal Alliance, men har valgt at beholde alle sine mandater og fortsætte som løsgænger.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Foto: Facebook

Det er netop dét, der udløser den massive indtægt.

Hun sidder nemlig ikke kun i Folketinget, men også i både byråd og regionsråd.

Det såkaldte “trippelmandat” gør hende til en af de bedst betalte politikere i landet.

Indkomsten kommer fra flere kilder.

Den største del stammer fra Folketinget, hvor hun med pension ligger på over 1,3 millioner kroner årligt.

Derudover kommer vederlag og tillæg fra både Kolding Byråd og Region Syddanmark.

Samlet løber det op i over to millioner kroner.

Dermed tjener hun mere end flere af regeringens topprofiler, blandt andre Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen, der begge ligger omkring 1,7 millioner kroner om året.

Og pengestrømmen stopper ikke her.

Som folketingsmedlem har hun også adgang til en række goder.

Blandt andet en betalt lejlighed i København, skattefrit tillæg og fri transport på tværs af landet.

Samtidig er der ingen mødepligt i Folketinget.

Det betyder, at hun i praksis kan fastholde sin indtægt, uanset hvor aktiv hun er i det daglige politiske arbejde.

Ifølge valgforsker Roger Buch giver situationen også en særlig motivation.

‘ Uanset hvilken regering, der kommer, så har hun – og den anden løsgænger fra Borgernes Parti, Jacob Harris – jo ingen interesse i at fremtvinge et valg. De skal håbe på, at der går så længe som muligt, så de kan beholde indtægten. Det vil være dumt andet,’ siger valgforsker Roger Buch fra DMJX til Ekstra Bladet.

Selv har hun været klar i sin udmelding.

Hun har ingen planer om at opgive sine mandater, trods pres fra både offentlighed og tidligere partifæller.

‘Flere udtrykker, at jeg bør videregive mine mandater, men jeg må erkende, at jeg synes, det er dybt udemokratisk, at et parti ønsker at ekskludere én på baggrund af handlinger, man ikke selv har begået. Derfor ønsker jeg ikke, at mandaterne skal tilfalde dem (Liberal Alliance),’ skrev hun.

Dermed fortsætter sagen.

Se også
Formand om formueskatten: Håber den dør under regeringsforhandlinger