En 23-årig mand har sammen med sin ven mistet livet efter en alvorlig færdselsulykke. Nu er der sket en ny og rørende udvikling i sagen
Billederne fra stedet vidnede om yderst alvorlige scener
På billederne fremgår det, at et hav af beredskabsstyrker befandt sig omkring den mindre vej og en kirke, mens redningspersonale arbejdede på kørebanen.
I centrum for det hele holdt en mindre, grå personbil, der er aldeles ødelagt.
Nu sker en ny udvikling i en sag, hvor to unge mennesker har mistet livet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

To unge mennesker afgik på tragisk vis ved døden, da de kørte galt i en soloulykke i Stoense på Langeland den 12. marts.
Lørdag blev den ene af de afdøde, en 23-årig ung mand, bisat, og her opstod et rørende øjeblik efter bisættelsen.
Et hav af biler og motorcykler var nemlig lørdag aften mødt op foran Rosengårdscentret i Odense for at sende den 23-årige Nikolaj Nørregaard godt afsted.
Deltagerne sagde ifølge Fyens Stiftstidende, at der var godt 150 biler og 100 motorcykler, der dukkede op til mindetræffet.
Og størstedelen kendte ikke 23-årige Nikolaj.
“Jeg har aldrig mødt ham, og jeg anede ikke, hvem han var. Men jeg hørte, at han skulle bisættes, og så tog jeg afsted uden at betænke mig,” fortæller en deltagende Rasmus Hansen til Fyens Stiftstidende.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dks udsendte var også til stede ved træffet, hvor billeder viser et markant fremmøde.
Den smukke øjeblik, der blev lavet af bilmiljøet, havde såvel deltagelse fra nær og fjernt lørdag aften.
Fyens Stiftstidende har blandt andre talt med en, der er kørt fra Vejle for at deltage i optoget.
“Det er sådan vi gør, vi har været med mange steder. De kommer til begravelserne, fordi der er et helt utroligt sammenhold i det her miljø. Desværre er der for ofte nogle her fra, der dør i ulykker,” lyder det fra Martin Lewis fra Vejle til Fyens Stiftstidende.
Han forklarer, at de mange ulykker gør, at det betyder ekstra meget at vise sin opbakning ved mindetræf.
En 27-årig mand døde også i uheldet på Langeland. Han vil blive bisat den 24. marts, skriver mediet.




