NATO har ikke været den bedste allierede, når det kommer til krigen i Iran mener Donald. Det får den amerikanske præsident til at rase på sit eget sociale medie.
Han har prøvet og prøvet, men han er altså ikke nået i mål.
Faktisk må man anse forsøget som en regulær fiasko, Donald Trump har nemlig på ingen måde haft succes med, at lokke de europæiske NATO-allierede med på krigen i Iran.
Det får den amerikanske præsident til at rase mod sine egne allierede.
‘Uden USA ER NATO EN PAPIRTIGER!’ De ønskede ikke at deltage i kampen for at forhindre et atombevæbnet Iran,’ skriver præsidenten indledningsvis.

Videre fortæller han, at det først er, når krigen er vundet, at andre parter brokker sig over de høje benzinpriser, og at landene selv er skyld i de høje oliepriser, fordi de ikke vil hjælpe med at åbne Hormuzstrædet.
Som en afsluttende bemærkning kommer præsidenten også med et svirp med halen mod sine venner.
‘Det er så let for dem at gøre, med så lille risiko. KUJONER, og vi vil HUSKE det!,’ skriver han afslutningsvis.
