Politiet leder efter vidner: Smadrede synsmand med koben

Illustrationsbillede

Den voldsomme sag har fået politiet til at bede offentligheden om hjælp.

Man kan godt få en klump i halsen, når man skal have sin bil til syn.

En kunde havde i hvert fald kraftigt overreageret, da hans bil formentlig ikke klarede skærene. Klokken lidt i syv kom der nemlig et alarmopkald om et overfald i et bilsyn.

Her havde manden forladt bilsynet og været stærkt utilfreds. Kort tid efter kom tre maskerede mænd ind i hallen, hvor en medarbejder forsøgte at forhindre dem i at angribe en kollega, som lykkedes med at låse sig inde på et kontor.

Se også
Drama i dansk by: Afspærret og vrimler med politi

Det skriver politiet i deres døgnrapport.

Medarbejderen, som hjalp sin kollega væk, blev slået gentagne gange med et koben på ben og ryg.

Politiet beskriver de tre mænd som unge spinkle mænd, brune i huden, iført sort tøj, maskerede op over næsen. De talte dansk uden accent. To af dem medbragte et koben.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi forsøgte gerningsmændene at knuse ruden til kontoret, hvor den anden medarbejder havde låst sig inde, men de kunne ikke komme ind og måtte flygte fra stedet.

Politiet undersøgte gerningsstedet i Køge og afhørte personalet og efterforsker sagen videre.

Personen, som blev tæsket med kobenet blev tilset på skadestuen, men er ikke i alvorlig fare.

Vidner, som har set personer eller køretøjer omkring Glentevej fredag aften lige før kl. 19.00 bedes ringe til politiet med oplysninger i sagen.