Den lange ventetid kan sænke danskernes parader, lyder det fra it-sikkerhedsekspert.
Den kommende weekend bliver der igen åbnet op for, at danskerne kan tjekke, om der er røde eller grønne tal på deres årsopgørelse hos SKAT.
Men når danskerne ivrigt sidder i kø for at få adgang til de gode eller dårlige nyheder, er der nogle ting, man skal være opmærksomme på.
Danskerne skal nemlig passe på ikke at falde i de it-kriminelles kløer i forbindelse med, at den digitale adgang til årsopgørelsen åbner.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan lyder det fra en it-sikkerhedsekspert i en pressemeddelelse fra Ingenørforening IDA.
Jørn Gulberg fortæller nemlig, at når danskerne sidder i kø i timevis, kan de sænke paraderne.
“Der er jo titusindevis af mennesker i kø, og når der er muligt ud til, at den enkelte kan få penge tilbage, kan den sunde fornuft og almindelige opmærksomhed nemt glippe.”
“Det gør det letter at fuppe folk, og det ved de it-kriminelle. De vil udnytte det til fulde og har sikkert planlagt deres tiltag for lang tiden siden,” lyder det fra it-sikkerhedseksperten.
Det er nemlig ikke bare små-amatøre, der er it-kriminelle længere, understreger Jørn Gulberg. De kriminelles henvendelser er nemlig blevet mere troværdige og profesionelle.
Han siger, at selv eksperter til tider kan have svært ved at kende forskel på, hvad der er ægte, og hvad der er et svindelnummer.
Derfor skal danskerne holde øje med en række metoder, som de kriminelle gør brug af.
Den mest udbredte er phishing, hvor de kriminelle i forbindelse med årsopgørelsen udgiver sig for at være SKAT. Det kan være via en SMS eller en e-mail. Men der kan også komme fup-opkald. Det er nemlig en svindelmetode, som er blevet mere udbredt, lyder det.
”Her ændrer udenlandske svindlere deres telefonnummer, så det ser ud til at komme fra et dansk nummer, hvilket man skal være meget opmærksom på. I det hele taget skal man bruge sin sunde fornuft,” lyder det fra Jørn Gulberg, der kommer med en stærk advarsel til danskerne.
“I stedet for at få et par tusinde kroner tilbage i skat, kan man nemlig ende med at stå med store problemer. Desuden skal man ikke klikke på eventuelle links i disse mails eller sms’er, der angiveligt kommer fra SKAT”.
Endeligt understreger eksperten, at man ikke skal afgive personoplysninger eller bankkonto- eller betalingsoplysninger.


