Mystisk aktion: Person ført væk i DNA-dragt

Et stort opbud var på stedet.

Politiet har natten til lørdag været massivt til stede på en adresse, hvor en person angiveligt er blevet lagt i en DNA-dragt og blevet eskorteret væk i en ambulance.

Opdatering: Politiet har lørdag formiddag meldt ud, at en 28-årig er blevet stukket med en kniv. Læs mere om det her.

Flere veje i en bydel blev natten til lørdag lyst op af blå blink, da et enormt politiopbud pludselig ankom på en adresse.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte var politiet inde i en opgang, hvor en person blev anholdt. Vedkommende blev efterfølgende lagt i en DNA-dragt og taget med af politiet.

Billeder viser, hvordan politiet har spærret et helt område i forbindelse med episoden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En person blev ført væk i en ambulance, lyder det.

Det er på Grønnegade i det centrale Aarhus, at det store politiopbud har været natten til lørdag.

Det er uvist, hvorfor politiet har ført personen væk i DNA-dragt, samt om vedkommende er anholdt lørdag morgen.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte blev personen kørt væk i en ambulance med eskorte.

Presse-fotos.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar for Østjyllands Politi.

Politiaktionen skete omkring klokken 02.00 natten til lørdag.

Presse-fotos.dk følger sagen tæt.

Se også
Bilist sigtet for narko- og spirituskørsel: Ladvogn torpederet på motorvej