Flere motorvejsspor er i forbindelse med et færdselsuheld blevet afspærret. Trafikal kaos og forsinkelser rammer bilister i den travle myldretidstrafik
Et hav af bilister må fredag morgen og formiddag væbne sig med tålmodighed og slå koldt vand i blodet, efter et færdselsuheld på en travl motorvejsstrækning har skabt store forsinkelser.
Flere køretøjer er ifølge Vejdirektoratet og Presse-fotos.dks udsendte involveret i færdselsuheldet, som har resulteret i, at flere spor er blevet nedlukket.
‘Uheld, spor blokeret, højre spor spærret. Redning er på stedet, pas på. Forventes overstået i løbet af morgenen,’ oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Billeder fra stedet viser, at flere ambulancer er på stedet, og at mindst to biler holder ødelagte i nødsporet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Færdselsuheldet er sket på Holbækmotorvejen fra Roskilde mod København mellem <3> Vallensbæk N og <2> Brøndbyvester.
Vejdirektoratet oplyser, at bilister klokken 08.35 møder køen allerede ved Ishøj. Det betyder, at køen i skrivende stund strækker sig omkring fire kilometer
Politi-, brand- og øvrigt redningsmandskab er ankommet til stedet, men beredskabet har under oprydningsarbejde på stedet kunne holde dele af motorvejen åbent, så bilister kan passere med stor forsigtighed.
Køen er klokken 08.35 dog stadig tiltagende.
‘Uheld i nødsporet. Redning er på stedet. Forventes overstået i løbet af morgenen,’ oplyser Vejdirektoratet senere.
