Tyrkiske fans går amok på dansker: “Jeg kommer til Danmark og finder dig”

En dansk spiller har gjort sig aldeles upopulær blandt tyrkiske fans efter en takling i tirsdagens Champions League-opgør mellem FC København og italienske Napoli.

“Jeg kommer til Danmark, det er snart tid til at finde dig”, “Trump vil tage dit land tilbage om gud vil”, “F*ck din mor og din kone”.

Det er bare et par af oversættelserne af en strøm af tyrkiske fans kommentarer på FC København-spilleren William Clems instagram.

Men hvorfor har en stor gruppe tyrkiske fans set sig sure på William Clem?

(Artiklen fortsætter under billedet)

FC København spillede tirsdag uafgjort med Napoli i Champions League. (Arkivfoto).

Det skyldes en takling, som Clem lavede i de døende sekunder af 1-1-opgøret mellem FC København og Napoli tirsdag aften.

Clem gik nemlig ind i en hård takling, da Napoli-spilleren Noa Lang var på vej i et kontraangreb. Det fik Lang til at gå i græsset i store smerter, og han måtte humpe rundt efterfølgende med noget, der lignede en skade.

Og det fik en masse fans af det tyrkiske storhold Galatasaray til tasterne. Det skyldes, at Noa Lang i den seneste tid har været forbundet med et skifte til den tyrkiske storklub.

Williams Clem seks uger gamle opslag har på nuværende tidspunkt 1.783 kommentarer. Til sammenligning har danskerens opslag før det 77 kommentarer.

Det er dog ikke første gang, at tyrkiske fans har bestormet de danske mestres Instagram-profiler.

I forbindelse med FCK’s Champions League-deltagelse i 2023-24-sæsonen blev hovedstadsklubbens sociale medier også spækket til med tyrkiske kommentarer, før de to klubber skulle mødes i gruppespillet. Et opgør FCK vandt 1-0.

Se også
FC København kæmpede sig til uafgjort i CL-drama

Korte videoer