Nu er det sket igen: Personbil forulykker på letbaneskinner

En personbil holder igen på letbaneskinnerne. Politiet er fremme på stedet, og nu skal der arbejdes på at få den fjernet.

Hvis man er blevet ramt af deja-vu, når man har læst med på Presse-fotos.dk de seneste uger, så er det forståeligt.

Flere gange har man nemlig kunnet læse, at en personbil har formået at køre op på letbaneskinnerne, hvor bilen er forulykket.

Søndag aften er det sket igen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Et letbanetog passerer den forulykkede bil – se flere billeder nederst i artiklen.

Politiet er fremme ved ulykkesstedet, og et redningskøretøj skulle ifølge den udsendte fra Presse-fotos.dk være på vej.

Bilen er forulykket ved Vejlebrovej tæt på stationen i Ishøj.

Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte er der ingen tilskadekomne ved ulykken.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis der kommer nye oplysninger.

Kæmpe drama på Letbanen: Bil holder på skinnerne