Voksen mand overfaldet og filmet: ‘De truede ham til at indrømme, at han var pædofil’

En 35-årig mand henvendte sig mandag aften til politiet, efter han havde været udsat for et overfald, der blev filmet. Tre maskerede drenge stod bag og ifølge politiet truede de manden til at tilstå pædofili.

Mandag aften klokken 20.20 fik politiet en henvendelse fra en 35-årig mand, der var blevet overfaldet.

Manden fortalte, at han havde aftalt et møde med en kvinde, men ifølge politiet var han på vej derud blevet klar over, at hun kun var 14 år.

Han ville derfor gøre det klart for hende, at de ikke kunne ses på grund af hendes alder.

Det var dog slet ikke en 14-årig pige, der var til stede da manden nåede frem til mødestedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport for mandagens hændelser.

Omkring klokken 20 ved et stisystem ved Søndergade i Ringsted blev manden mødt af tre unge, maskerede drenge og ikke en teenagepige.

Drengene overfaldte manden, filmede ham og truede ham til at indrømme, at han var pædofil, skriver politikredsen.

‘Har nogen set noget, der kunne være relevant for politiet, hører vi gerne fra jer på telefon 114,’ lyder det afsluttende.

En 28-årig mand er tirsdag morgen blevet anholdt i en særdeles alvorlig sag, som en 59-årig mand allerede sidder fængslet i. Ifølge politiet mistænker man de to mænd for terrorfinansiering.